Jeg skal holde dig ind til mig, når drømmen går i stå.
Som en kulde igennem min sommer
og der er igen trøst som jeg kan bruge.
Jeg fik en helt ren besked, at jeg skal glemme dig, og ingenting varer ved.
Men under solen kan jeg mærke dig endnu.
Under solen er du her som før,
Mon jeg en dag forstår det selv.
Når jeg har grædt og sagt farvel, vil det så ramme,
intet er det samme under solen.
Der er ingen ord, der er ingen svar.
Her er så tomt nu.
Der er ingen mening, ingen anden, der hvor du var.  
Du var min bro, en vej at gå.
Og nu er vejen endt, ingen anden, der hvor du var.
Du var min bro, en vej at gå.
Og nu er vejen endt. men jeg kan ikke forstå.
For under solen, kan jeg mærke dig endnu.
Under solen er du her som før.
Mon jeg vil se det selv, når jeg har grædt og sagt farvel ?
Vil det så ramme under solen ?
Selvom tiden går i stå, er der en rejse jeg skal nå,
til verdens ende, igen og igen.
For ingen sorg er forbi, og jeg bliver aldrig fri,
før min rejse fører mig hjem