|
Guldkorn
"Jeg skammer mig over min tomhed",
sagde ordet til gerningen.
"Når jeg ser dig, ved jeg, hvor
fattig jeg er", sagde gerningen til ordet.
Rabindranath Tagore
1861-1941

Et utvetydigt tegn på visdom er et
bestandigt godt humør. Det er med den
som med, hvad der er oven over månen,
der er ingen skyer.
Montaigne
1533-92

At tilstå, at man har taget fejl,
er jo bare at erkende, at man
i dag er klogere end i går.
Lavater
1741-1801

Dromedarerne driver ikke spot med
hinandens pukler.
Afrikansk ordsprog
Om nogen bedrager dig én gang,
er det hans fejl.
Om han bedrager dig to gange,
er det din fejl.
Rumænsk ordsprog

Der gives kun to slags mennesker:
Retfærdige, der tror, at de er syndere;
syndere, der tror, at de er retfærdige.
Blaise Pascal
1623-62

De fleste mennesker tænker kun på,
hvordan de skal tilbringe tiden.
Et forstandigt menneske prøver
at anvende den.
Schopenhauer
1788-1860

Den, der giver sig til at spekulere
over sin fysik eller sin moral,
kommer gerne til det resultat,
at han er syg.
Goethe
1749-1832

Vore ideer er for størstepartens
vedkommende ligesom falske
sixpencestykker, og vi tilbringer
vort liv med at prøve at give dem
videre til en anden.
Samuel Butler
1835-1902

Lad os kun være taknemmelige for fæhovederne.
Uden dem kunne vi andre ikke få succes.
Mark Twain
1835-1910

Den store fornøjelse,
som det bereder os
at tale om os selv, burde indgyde os den
mistanke, at det ikke netop er nogen
fornøjelse for vore tilhørere.
La Rochefoucauld
1613-80

Intet ødelægger et romantisk eventyr
så meget som humoristisk sans hos kvinden.
Oscar Wilde
1856-1900

Den, der sårer andre,
bekymrer sig ikke om sig selv.
Leonardo da Vinci
1452-1519

Det letteste er at dø;
vanskeligheden er at leve.
Søren Kierkegaard
1813-55

Den, som hæver sig over det almindelige
niveau, irriterer de øjne, der ser på ham,
og først når han er holdt op at leve,
kommer man til at holde af ham.
D.G. Monrad
1811-87

Der findes ikke noget,
som man skatter mindre,
jo mere man behøver det:
Det er det gode råd.
Leonardo da Vinci

Alle vil længe leve,
men ingen vil gammel hedde.
Gl. dansk ordsprog

Hvis du vil vide, hvor uundværlig du er,
skal du bare stikke fingeren i en skål vand
og måle, hvor stort hullet er,
når du tager den op igen.
Kinesisk ordsprog

Glæden er som et lys
- tænder du det for andre,
falder dets skin tilbage på dig selv.
Carit Etlar
1816-1900

Høflighed er som en luftpude;
der er måske intet i den,
men den tager storartet af for mange stød.
Samuel Johnson
1709-84

At have lykke er skæbnens gunst,
at være lykkelig er livets kunst.
Sadi
1184-1291

Mennesket tilbringer sit liv med at
ræsonnere over fortiden,
beklage sig over nutiden
og skælve over fremtiden.
Rivarol
1753-1801

Når du rejser, så husk, at et fremmed
land ikke er indrettet på at gøre det
bekvemt for dig, men for sit eget folk.
Amerikansk

For at gøre en mand lykkelig
skal man ikke gøre ham rigere
på ejendom, men fattigere på ønsker.
Seneca
4-65 e. Kr.

Thi to, som elsker hinanden,
kan volde hinanden mere ondt
end alle de argeste fjender,
som hævner sig jorden rundt.
Og to, som elsker hinanden
kan læge de ondeste sår,
blot ved at se på hinanden
og glatte hinandens hår.
Viggo Stuckenberg
1863-1905

Læsning skaber en oplyst mand,
overvejelser en viis mand,
handling en fuldkommen mand

Den, som tror på lykken, er lykkelig.
Hebbel
1813-63

En sandhed, som ikke generer nogens
indtægt eller fornøjelse,
er velkommen overalt.
Thomas Hobbes
1588-1679

Da gud så, hvor uheldig manden var,
prøvede han igen og skabte kvinden.
Der er to opfattelser af,
hvorfor han så standsede.
Den ene af dem er kvindens.
Ambrose Bierce
1842-1914

Det går med den sande kærlighed som
med spøgelser; alle taler om den, men
der er ikke mange, der har set den.
La Rochefoucauld
1613-80

Tag dig i agt for en tålmodig mands vrede.
John Dryden
1631-1700

Egoister af den værste slags vil stikke ild
på en anden mands hus bare for at have noget
at koge deres æg ved.
Francis Bacon
1561-1626

Du kan bedrage en ærlig mand,
men du kan aldrig gøre ham til grin.
Kung-fu-tse
551-479 f. Kr.

Som modvægt til livets mange sorger har
himlen skænket mennesket tre gaver:
håbet, søvnen og latteren.
Kant
1724-1804

At tale med en ven er i virkeligheden
intet andet end at tænke højt.
Joseph Addison
1672-1719

|