Barndommens gade

Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod
Jeg er den bankende rytme, i alt hvad du længes imod
Jeg er din mors grå hænder, og din fars bekymrede sind
Jeg er de tidlige drømmes, lette tegnede spind

Jeg gav dig min store alvor, en dag du var vild forladt
Jeg dryssede’ lidt vemod i sindet, en drivende regnvejrsnat
Jeg slog dig engang til jorden, for at gøre dit hjerte hårdt
Men jeg rejste dig varligt op igen, og tørrede tårerne bort

 

Det er mig der har lært dig at hade, jeg lærte dig hårdhed og spot
Jeg gav de stærkeste våben, du skal vide at bruge dem godt
Jeg gav dig de vagtsomme øjne, på dem skal du kendes igen
Møder du en med det samme blik, skal du vide at han er din ven

Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens ro
Jeg gav dig de vagtsomme øjne, på dem skal du kendes igen
Møder du en med det samme blik, skal du vide at han er din ven



Og hører du renere toner, stemt til en skønnere sang
Skal du længes efter min stemmes, sprukne og kejtede klang
Fløj du så vidt over lande, og voksede du fra din ven
Jeg er din barndoms gade, jeg elsker dig altid igen



Jeg er din barndoms gade…………………..

Ja jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod
Og jeg er den bankende rytme, i alt hvad du længes mod
Fløj du så vidt over lande, og voksede du fra din ven
Jeg er din barndoms gade, jeg kender dig altid igen