Lene Ziel tekster
 

Perhaps love
 

Perhaps love is like a resting place,
a shelter from the storm. It exists to give you comfort,
it is there to keep you warm.
And in the those times of trouble, when you are most alone,
the memory of love will bring you home.

Perhaps love is like a window,
perhaps an open door.
It invites you come closer, it wants to show you more.
And even if you loose yourself, and don't know what to do,
the memory of love will see you through.

Oh. Love to some is like a cloud,
to some as strong as steel,
for some a way of living, for some a way to feel.
And some say love is holding on, and some say let him go,
and some say love is everything and some say they don't know.

Perhaps love is like the ocean,
full of conflict, full of pain.
Like a fire, when it's cold outside.
Worth thunder when it rain.
If I should live forever and all my dreams come true,
my memories of love, will be of you.

And some say love is holding on, and some say let him go.
And some say love is everything, and some say they don't know.

Perhaps love is like the mountains,
full of conflict, full of change.
Like a fire, when it's cold outside.
Worth thunder when it rains.

If I should live forever, and all my dreams come true,
my memories of love, will be of you.

Min by

Jeg går omkring, i min gamle by,
går og ser på folk, og bli'r barn på ny.
går rundt og følger min skolevej,
jeg kan mærke, at gaderne husker mig.

Min by, den er fyldt med mig,
den blev stor med årene, ligesom jeg.
Min by, den har set min leg,
og den kender, de drømme jeg drømte.

Jeg ser et træ, der engang var mit,
hvor mit navn det stod, tegnet op med kridt.
Og rundt omkring, løber børn endnu,
når de leger og ler, bli'r  jeg lidt jaloux.

Min by, den er stadig min,
skønt jeg har min verden, og den har sin.
Min by, kender gråd og grin,
og den husker, de drømme jeg drømte.

Min by, den er fyldt med mig,
den blev stor med årene, ligesom jeg.
Min by, den har set min leg,
og den kender, de drømme jeg drømte.

Mod vinden

Du si'r man bli'r stærk, når man kæmper mod vinden.
Stå sammen mod fjenden og prøver sit held.
Du si'r man skal ud, hvor man ikke kan bunde,
og møde det onde, og finde sig selv.
Selv om jeg fulgte dig, ud til ukendte steder,
til sorger og glæder, til krig og til fred.
Kan det ske af og til, at jeg længes tilbage,
til fredfyldte dage, et helt andet sted.   

Vi to rejste ud, selv om vinden var mod os,
og heldet forlod os, så slog vi os ned.
Vi to vi holdt ud, men jeg kan ikke glemme,
at jeg hører hjemme, et helt andet sted.
Du og jeg fandt en vej, gennem oprørte vande,
og stormfulde lande, og du gav mig mod.
Men du må ku' forstå, jeg bli'r træt af at jage,
jeg længes tilbage, til det jeg forlod.

Jeg følger dig, hvor du end drager hen,
men når vinden den lægger sig, så vil jeg hjem igen.
Jeg følger dig, overalt på vor jord,
men en dag vil jeg vende mig, når vinden går mod nord.

Første forårsdag

Solen har kastet sin kåbe, og månen hævet sit slør.
Bleg og forlegen, finder den vejen, som så ofte før.
Alting er ganske forandret, jeg griber hvert et sekund,
holder mit vejr, mens de særeste tanker, hvirvler rundt.

På denne første forårsdag, hvor hele verden med et slag,
har gjort sig klar til sommerleg, er du hos mig.
På denne første forårsdag, hvor vi er nær ved himlens tag,
lader du mit hjerte danse med, din kærlighed.

Endnu et spirende under bliver til og lister sig ind
tanker jeg kender, fødes og tænder drømme i mit sind.
Hold mig så tæt at jeg føler, vi smelter sammen til et,
det vi har fundet er større, end alt hvad jeg har set.

På denne første forårsdag, hvor alt er skabt til velbehag,
går solen i sit overmod, på frierfod.
På denne første forårsdag,
hvor al min modstandskraft er svag,
lader du mit hjerte danse med, din kærlighed.
Lader du mit hjerte danse med, din kærlighed.

Rosen

Nogen si'r at kærligheden, er som den tynde is.
Nogen si'r at sår på sjælen, er alt for høj en pris.
Andre si'r at kærligheden, er kun et spil om held.
Men jeg si'r, det er en rose, som du må dyrke selv.

Kun et såret hjerte frygter, at blive såret en gang til.
Kun den drøm der aldrig vågner, sætter ingenting på spil.
Er du bange for at modtage, og tør du intet give,
får du aldrig lært at leve, inden livet er forbi.

Hvis man altid går alene, og hver dag er lige hård,
tror at kærligheden bare, er for unge udvalgte få.
Men jeg ved, at under sneen, spirer der et lille skud,
som ved solens lys og varme, vokser frem og springer ud.

Før mig til havet

Vi tager vejen mod stranden, du og jeg arm i arm
vi forlader de andre deres fest, deres larm.
Vi forsvinder i natten, tager af sted uden ord
vi ved godt hvad de siger, hvad de tænker og tror.
Med et suk ruller bølgerne ind

Før mig til havet og sig jeg er din
midsommernattens prinsesse
sandet er fugtigt og natten er min
farlig som bølgernes slag.
Sådan en nat bli'r man påvirket af før mig til havet
og hold om mig til det bli'r dag.

Måske blev jeg beruset da et stjerneskud faldt
her hvor månen den lyser vil jeg opleve alt.
Være nattens prinsesse som jeg drømte en gang
vi har hørt havet spille vores sommernatssang,
med et suk ruller bølgerne ind.

Kærlighed forandrer alt
 

Kærlighed forandrer alt. Lader dig svæve på en sky
Kærlighed forandrer alt, åbner verden som på ny
Kærlighed er varmen selv, i de grå og kolde tider
Kærlighed forandrer alt, med et blik er alt fortalt
intet kan som kærlighed forandre alt.

Kærlighed forandrer alt, se nu unge to og to
Kærlighed forandrer alt, man kan næste se den gro
Øjne blanke som en sø, og to smil der smelter sammen
Kærlighed forandrer alt med et blik er alt fortalt
intet kan som kærlighed forandre alt

Kærlighed forandrer alt, se hvor stolt en mor kan gå
Kærlighed forandrer alt, hun har hjertet udenpå
Barnet falder helt til ro, når hun vugger det på armen
Kærlighed forandrer alt med et blik er alt fortalt

Intet kan som kærlighed forandre alt

Kærlighed

Kærlighed, to der går samme vej.
Kærlighed, handler om dig og mig.
Ingenting, vækker så dybe savn,
som når du si'r mit navn,
siger det ganske stille.

Kærlighed, uden de store ord,
har slået rødder nu, og gror,
Det vi har, bygger på ærlighed,
blot vi tror på det, så er det kærlighed.

Mange vil hævde, at jeg er naiv, 
hvis jeg kun lever, i det perspektiv.
Du er mit liv, og jeg ved,
at jeg kan ikke leve uden.

Det er min verden

Jeg har lært at smile til enhver, 
altid sød og aldrig til besvær.
Men jeg er som jeg er, alligevel,
det er tid at tænke, på mig selv.
Jeg er mig, det må I leve med.
Jeg er mig, det vil jeg stå ved.
Så jeg vil droppe det spil, j
eg lader mig selv komme til.

Det er min verden, det mit liv, det er mig.
Det min verden, sådan her er jeg,
hvert sekund, godt eller ondt, surt eller sødt,
det er en del af mig.
Krig og fred, det hører med,
alt hvad jeg gør, står jeg ved.

Det er min verden, det mit liv, det er mig.
Det er min verden, sådan her er jeg,
Hvert sekund, godt eller ondt,
det er mit liv, det står jeg ved.
For det hører med til mig

Hver gang vi er sammen

Jeg gik en tur i den kolde sne,
vi stødte sammen, som det nu kan ske.
Vi faldt begge to, jeg faldt for din ro, og varmen i dit blik.
Men du var ærlig allerførste gang, det var refrænet i den gamle sang.
Om kone og hjem,  det er ikke nemt, når hjerterne slår klik.

Vi bruger grådigt af en nyt minut,
jeg frygter hver gang, nu er det slut.
Jeg ved du skal gå, at jeg kun kan få, det skjulte liv med dig.
Men du forsikrer mig alt okay, hvad mon du siger det andet sted,
tvinges du til at opgi' dit spil, hvad sker der så med mig.

Hver gang vi er sammen,
brænder folk i flammen,
kaster lys på min kærlighed,
den tvinger os til løgne,
vi vogter andres øjne,
hvad mon de tror, hvad mon de ved.

Årstiderne

Når forårets solstrejf når ind i mit køkken,
når fuglene fløjter i naboens røn.
Så elsker jeg livet - for livet er lykken,
og lykken er evig, når verden bli´r grøn.

Når som´ren ta´r over og a'er os kærligt,
når solskin er hverdag, og dagen er lang.
Så elsker jeg livet - for livet er herligt,
og herligt er nætter med midsommersang.

Når efterårsløvet får røde nuancer,
når stormene raser og renser min krop.
Så elsker jeg livet - for livet er chancer,
og chancer ska´ prøves, når de dukker op.

Når vinteren indta´r sin plads sidst i kæden,
når snehvide fnug pakker landet i hvidt.
Så elsker jeg livet - for livet er glæden,
og glæden ved livet må aldrig bli´ slidt.

Min glæde ved livet vil aldrig bli´ slidt.

Ingen er så dejlig som du

Hvis mit hjerte ser på dig, så ser det lys og kærlighed
Vi må ha' mødtes før, du standsed' ved min dør.
For du gætter mine tanker, og det er som om du ved,
alt om mig, og rør hvad ingen rørte før.

Og er jeg nede, løfter du og bær' for ingen er, helt som du er.
Hvis jeg er lidt trist til mode er du rundt om mig og nær.
At jeg kan klare alt er egentlig ret banalt.
For du har givet mig et større værd, og ingen er, så dejlig som du er.
Hvis jeg så en stjerne falde, sku' jeg ønske for mig selv,
at jeg ku' gi dig bare lidt igen.

 Desperado

Hvor længe tror du du klar' den?
Du er altid på farten mod nye mål.
Kæmper alene gir aldrig livet en chance
vil man med i din branche kræves nerver af stål.

Bag et hav af telefoner er du mægtig når du troner
ved dit store palisanderskrivebord med papir og lommeregner
vil du kæmpe til du segner, satser højt men vinder mindre end du tror.

Desperado. 
Du har succes det er givet men du glemmer at livet leves nu og her.
For i morgen så er din tid måske gået, hvad er det så du har nået?
Var det indsatsen værd?

Du skal mærke stormen suse, du skal føle blodet bruse
du skal høre lærken juble i det blå, du har brug for menneskevarme
og for trøst i mine arme men pas på
Desperado. Kan du slet ikke fornemme at familien herhjemme glider fra dig du
der er dog stadig et lille håb skal du vide
at hvis du sadler om i tide kan du nå det endnu.

Glade dage

Husker du, de glade dage og de sange som vi sang
sig mig hvad er der tilbage af de ord vi sang engang

Du og jeg vi kan fungere vor liv blev en succes, 
men vi synger ikke mere, hvorfor holdt vi op med det
Jobbet blev en interesse, vi har styr på det der sker, 
vi er begge to tilfredse, men vi synger ikke mer'
Vi faldt og vi har sparet, det blev bedre dag for dag, 
vores hverdag har vi klaret men den sang hvor blev den af
Vi har alt man kan forlange, vi har alt hvad der skal til, 
men vi synger ingen sange, hvorfor gør vi ikke det ?

Husker du, de glade dage og de sange som vi sang.
Sig mig hvad er der tilbage af de ord vi sang engang
Sig mig hvad er der tilbage af de sange som vi sang

For os to    

For os to, der findes intet håb, og ikke mere held.
For os to, er alle chancer spildt, tilbage kun farvel.
Og vreden, har gravet grøfter.
Et blev sagt, og andet ment.
Og brudt al de mange løfter.
Hvem kan tilgi' så sent?

For os to, et liv i sus og dus, med status og med magt.
For os to, en skal der kun var tom, en længsel uudsagt.
Et lys brændt i begge ender, uden ophold, i ro.
En tomhed, som vi erkender.

Nu ved jeg som du, en taber blev to.
For os to, om blot et kort sekund, er timeglasset vendt.
For os to, en fattet kølig hånd, den sidste bro er brændt.
Nu går jeg farvel, pas godt på dig selv.

Sig de ord du ved

Sig de ord du ved som hver gang er ny og som ta'r mig.
Tal om kærlighed jeg elsker at tro, at jeg har dig.
Glem at jeg var vred, sig at det kun er os to, lad mig tro dig

Ja, jeg er gal men du er mandfolk og brutal
det morer dig at jeg er skind syg din plan er vel at gør' mig sindssyg
du ler, du har det bare rart du glemmer helt hvor jeg er sart
min ven, hvorfor lader du mig lide?
Tag alting i dig gør mig blid

Sig de ord du ved som hver gang er ny og som tager mig
tal om kærlighed, jeg elsker at tro, at jeg har dig
glem at jeg var vred, sig at det kun er os to, la' mig tro dig.

Nej, gå din vej for jeg kan aldrig tilgi' dig.
Jo, jeg vil tilgi' dig alli'vel, la vores forsoning blive så sød og god
som første gang da vi to skændes natten lang
hvorfor kan elskov ikke stige fra dag til dag ustandseligt?

Da jeg sa' farvel

Da jeg sa' farvel, blev jeg mig selv,
da jeg kom ud i, græs og blomsterduft, da fik jeg lov.
Selv om festen inden for blev ved gik jeg afsted i ro og fred.
En natstille vej, her går så jeg, månen bli'r blå, 
og lyset bryder frem, på vejen hjem.
Inde i mit indre øre, bli'r musikken ved at køre,
stemmerne og latteren bli'r ved, at følge med.

Minderne har magt, tænk hvad man fik sagt, 
en masse ord  og ikke spor.
En natstille vej, her går så jeg, månen er klar, 
og lyset bryder frem, på vejen hjem.
Inde i mit indre øre, bli'r musikken ved at køre,
stemmerne og latteren bli'r ved, at følge med.
Minderne har magt, tænk hvad man fik sagt, 
en masse ord og ikke spor.

Hver gang du går

Hver gang du går, ta´r du en del af mig.
År efter år svinder mit eget jeg.
Hver gang du si´r: `Nu er det helt farvel´.
Ved jeg, jeg bli´r såret på krop og sjæl.
Du får - og jeg vil gerne gi´. Du går - og gør det igen forbi.

Hver gang du be´r, åbner jeg straks min dør.
Du står og ler, alt er igen som før.
Hver gang er tit. Du gi´r den samme sang.
Nu har du slidt sangen for sidste gang.

Nu er det mig, der si´r nej. Nu er det dig, der bli´r bleg.
Så ka´ vi starte, når vi´ parate på et niveau - bygget til to.

Hver gang du gik, gik du med ord, der sved.
Og hver replik, håned´ min kærlighed.
Hver gang fra nu. Bli´r med et andet værd.

Jeg tør - tør du? Så ka´ vi starte her.